PPP — Point-to-Point Protocol og dial-up standarden

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er PPP (Point-to-Point Protocol)?

PPP — Point-to-Point Protocol — er standardprotokollen til etablering af en punkt-til-punkt dataforbindelse over en seriel forbindelse. PPP håndterer autentificering (login med brugernavn og password via PAP eller CHAP), encapsulation af datapakker, fejlkorrektion og komprimering. Fra midten af 1990'erne var PPP den dominerende standard for dial-up internetforbindelser og erstattede den ældre og mere begrænsede SLIP-protokol.

Hvad er forskellen på PPP og SLIP?

PPP er overlegent SLIP på alle parametre: PPP understøtter autentificering (SLIP har ingen), fejlkorrektion (SLIP har ingen), komprimering (SLIP har ingen), dynamisk IP-tildeling (SLIP kræver statisk konfiguration) og kan bære multiple protokoller (SLIP kun IP). SLIP var enklere og kom tidligere, men PPP's overlegne funktionalitet betød at PPP hurtigt blev den foretrukne standard for dial-up forbindelser fra midten af 1990'erne.

Bruges PPP stadig i dag?

Ja. PPP lever videre i modificerede former. PPPoE (PPP over Ethernet) bruges stadig af mange DSL-udbydere til at autentificere brugere — din router logger faktisk ind via PPP, selv om du har bredbånd. PPPoA (PPP over ATM) bruges i visse ADSL-implementationer. I mobilnetværk er PPP-inspirerede protokoller basis for dataforbindelser. PPP er et eksempel på en protokol designet til én teknologi der viste sig tilstrækkelig fleksibel til at overleve teknologiskiftet.

Hvad er PAP og CHAP i PPP-sammenhæng?

PAP (Password Authentication Protocol) og CHAP (Challenge Handshake Authentication Protocol) er de to autentificeringsmetoder PPP understøtter. PAP sender brugernavn og password i klartekst — enkelt men usikkert. CHAP er markant sikrere: serveren sender en tilfældig challenge, klienten svarer med en hashværdi beregnet fra challengen og passwordet, og serveren verificerer hashen uden at password nogensinde sendes over linjen. CHAP var standarden for seriøse dial-up-udbydere, og princippet bag CHAP-autentificering bruges stadig i moderne protokoller.

Hvad er LCP-fasen i PPP-forbindelsen, og hvad forhandles der om?

LCP (Link Control Protocol) er den første fase i en PPP-forbindelse, hvor de to ender forhandler om forbindelsesparametre: maksimal pakkestørrelse (MRU — Maximum Receive Unit), autentificeringsmetode (PAP eller CHAP), komprimering og fejlkorrektionsprotokoller. Denne forhandlingsfase foregår inden data kan sendes og sikrer at begge ender er konfigureret kompatibelt. LCP-forhandlingen er grunden til at PPP var fleksibelt nok til at fungere på mange forskellige typer serielle forbindelser og hardware-kombinationer.