Artikel

SLIP — Serial Line Internet Protocol

SLIP (Serial Line Internet Protocol) var den første protokol til IP-kommunikation over serielle forbindelser — PPP's forgænger.

SLIP (Serial Line Internet Protocol) var den første protokol til at sende IP-pakker over serielle forbindelser — telefonlinjer og RS-232-kabler — og er forgængeren til PPP som dial-up-standard. SLIP opstod i 1984 beskrevet af Rick Adams og er dokumenteret i RFC 1055 (1988), der eksplicit beskrev det som en ikke-standard protokol med kendte begrænsninger: ingen autentificering, ingen fejlkorrektion og kun IP-support. SLIP er historisk relevant fordi det demonstrerede, at TCP/IP kunne fungere over forbrugertilgængeligt hardware, og dermed lagde fundamentet for kommerciel internetadgang.


Hvad er SLIP?

SLIP definerer én ting: hvordan IP-pakker indkapsles til transmission over en seriel linje.

Protokollen er minimal:

  • Pakken sendes
  • Et specielt END-tegn (hexadecimal C0) markerer paketafslutning
  • Et ESCAPED-tegn håndterer, hvis END-tegnet dukker op i dataene

Det er alt. Ingen autentificering. Ingen fejlkorrektion. Ingen forhandling om forbindelsesparametre.


Historien

SLIP opstod i 1984, beskrevet af Rick Adams.

Det var ikke designet som en formel standard — det var en pragmatisk løsning på et konkret problem. RFC 1055 (1988) dokumenterede SLIP, men beskrev det eksplicit som “a non-standard protocol” med “deficiencies.”

Alligevel blev SLIP udbredt i universitets- og forskningsmiljøer, fordi det løste det umiddelbare problem: at sende IP over en seriel linje.


SLIP’s begrænsninger

RFC 1055 var ærlig om problemerne:

  1. Ingen autentificering — SLIP ved ikke, hvem der forbinder. Ingen brugernavn, ingen password.
  2. Ingen fejlkorrektion — datakørption på linjen opdages og håndteres ikke af protokollen
  3. Kun IP — SLIP kan kun transportere IP-pakker, ikke andre protokoller
  4. Statisk konfiguration — begge ender skal kende hinandens IP-adresser på forhånd
  5. Ingen komprimering — al data sendes ukomprimeret

Disse begrænsninger var præcis det, PPP adresserede.


CSLIP — en forbedring

Compressed SLIP (CSLIP) tilføjede Van Jacobson header-komprimering — en teknik der reducerede TCP/IP-header-overhead markant.

På langsomme dial-up-linjer betød det en mærkbar hastighedsforbedring. CSLIP var udbredt, inden PPP tog over.


SLIP’s historiske placering

SLIP er i dag et museum-stykke. Ingen bruger det til internetforbindelser.

Men det er historisk vigtigt: det viste, at IP kunne transporteres over simple serielle forbindelser. Det åbnede for dial-up internet som koncept — og PPP tog det derfra til den standard, der drev millioner af hjembrugeres internetadgang.


Sidst opdateret: marts 2026. Denne artikel er en del af Stegger.dk’s SEO-ordbog — den komplette danske reference til søgeoptimering. → Denne artikel er en del af Internettets grundlag — Protokoller, modem og adgang i 1990’erne.

Andre artikler i samme emne

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er SLIP (Serial Line Internet Protocol)?
SLIP — Serial Line Internet Protocol — var den første protokol til at sende IP-pakker over serielle forbindelser som telefonlinjer og RS-232-kabler. SLIP opstod i 1984 beskrevet af Rick Adams og var en pragmatisk løsning: den definerede kun, hvordan IP-pakker indkapsles til seriel transmission, ved at markere pakkeafslutning med et specielt END-tegn. RFC 1055 fra 1988 dokumenterede SLIP men beskrev det eksplicit som 'a non-standard protocol' med kendte mangler.
Hvad var SLIPs begrænsninger?
SLIP havde fem kendte begrænsninger: ingen autentificering (ingen brugernavn eller password-verifikation), ingen fejlkorrektion (datakørption håndteres ikke), kun IP-support (ingen andre protokoller), statisk konfiguration (begge ender skal kende hinandens IP-adresser på forhånd) og ingen komprimering. Det var præcis disse mangler PPP adresserede og dermed erstattede SLIP som den foretrukne dial-up-protokol.
Hvad var CSLIP?
CSLIP — Compressed SLIP — var en forbedring der tilføjede Van Jacobson header-komprimering, en teknik der reducerede TCP/IP-header-overhead markant. På langsomme dial-up-linjer betød det en mærkbar hastighedsforbedring, og CSLIP var udbredt i perioden inden PPP tog over som den dominerende standard. CSLIP løste den mest akutte begrænsning ved SLIP uden at erstatte protokollen fuldstændigt.
Hvem udviklede SLIP, og hvordan blev det standardiseret?
SLIP opstod i 1984 beskrevet af Rick Adams fra UUNET — en af de første kommercielle internetudbydere. Adams dokumenterede SLIP i RFC 1055 (1988), men RFC'en beskrev det eksplicit som 'a non-standard protocol' med kendte mangler. Det er unikt i internethistorien: en RFC der dokumenterede et udbredt protokol præcist for at advare mod dets begrænsninger, ikke for at standardisere det. SLIP blev aldrig en formel IETF-standard — det var mere en de facto-beskrivelse af praksis.
Hvad er forskellen på en seriel forbindelse og en ethernet-forbindelse set fra protokolperspektiv?
En seriel forbindelse sender én bit ad gangen over én linje — som en telefonlinje. Ethernet sender data i parallelle rammer over et netværk med pakke-switching. SLIP og PPP var designet til serielle linjer fordi det var den tilgængelige teknologi for dial-up: et modem oversatte IP-pakker til lydsignaler på telefonlinjen. Ethernet-protokoller som IEEE 802.3 bruges for LAN-forbindelser. Overgangen fra dial-up til bredbånd er i teknisk forstand overgangen fra serielle protokoller (SLIP/PPP) til Ethernet-baserede protokoller (med PPPoE som bro).

Placering i ordbogen